Som titlen indikerer, er RE-flower 2 en opfølgning på bogen RE-flower, der dækkede kunstner Jan Skovgårds værker fra perioden 2009-19. 2’eren indeholder 19 nye værkserier med gengivelse af i alt 83 værker.
“Fotoserien RE-flower handler ikke om blomster. Men om at blomstre.
En del – meget – indikerer, at vi som mennesker kun blomstrer een gang. Vel er mennesket en flerårig plante, men er det overhovedet alle der blomstrer? Og hvor mange kan sætte blomst flere gange? Som billedkunstner har jeg haft et specielt forløb. Jeg knækkede. Virkeligheden er ar og alder. Bag Re-flower, bag disse materialiseringers ydre, danser linjer: Har jeg blomstret? Og hvis ja, vil jeg kunne gøre det igen?”
Se og læs mere på https://www.janskovgard.dk/wordpress/