“Kun himmelbogen gad jeg læse …”
Forfatteren Kamilla Jørgensen rækker fra sit sygeleje ud efter læseligheden i det åbne. Der får hun øje på himmelhvælvet, der ligner en tekst om det hele. Drømmen om at læse i himmelbogen må hun opgive, sengeliggende som hun er, og udskifter drømmen med billeder fra himmelarkivet. Et udvalg uden skyer, flagstænger og andre objekter, men med opmærksomheden rettet mod himlens farver, er nu samlet i denne farvevifte af en bog.
Forkortelse kalder forfatteren Inger Christensen sprogets poetiske udgrænsning af altings læselighed. Med reference til Borges’ fortælling om landkortet, der bestandigt forstørres og til sidst er lige så stort som hele verden, kredser Christensen om overgangene mellem ord og verdens fænomener. Som en slags visuel og tekstuel pendant samler Kamilla Jørgensens “Min private himmel” et udvalg af himlens læselige billeder, “forkortet” til farveviftens poetiske kapacitet til at blive bladret i – som en bog.
Læs bl.a. anbefalingen af Kunsten.nu.