MENU
X

Kamilla Jørgensen, Mette Østgaard Henriksen m.fl.

Dansk konceptlitteratur efter årtusindskiftet

Udgivelsesdato: 24-04-2026 · Pris: 325,00 kr

Hvad sker der, når idéen er afgørende for værket – når regler, systemer og greb overtager forfatterens plads som motor? Dansk konceptlitteratur efter årtusindskiftet er en antologi, der for første gang giver et samlet overblik over mere end to årtiers dansk konceptuel litteratur. Antologien viser bredden i feltet gennem knap 100 værker af både skønlitterære forfattere og billedkunstnere og dokumenterer, hvordan konceptuelle strategier har sat afgørende spor i dansk litteratur siden år 2000.

Et markant træk ved konceptlitteraturen er dens udviskning af grænsen mellem litteratur og billedkunst. Det ses for eksempel i Martin Larsens Parasitsonetterne, hvor Inger Christensens Sommerfugledalen omformes til ordløse billeddigte, eller i Mette Moestrups fællesdigt M.M., hvor tekstens materialitet og indhold gensidigt komplementerer hinanden. Det visuelle, materielle og processuelle spiller ofte en hovedrolle, og værkerne trækker tydelige linjer tilbage til avantgardepoesi, dada, Oulipo, konkretpoesi samt modernismens systemdigtning – samtidig med at de peger frem mod nutidige diskussioner om forfatterskab, originalitet og AI-genereret litteratur.

Forfattere: Bjørn Ignatius Øckenholt, Mette Moestrup, Martin Larsen, Katja Sander, Thomas Thøfner, C.Y. Frostholm, Anders Bonnesen, Peter Adolphsen, Ejler Nyhavn, Maja Lee Langvad, Poul Pedersen, Morten Søkilde, Klaus Høeck, Bjørn Friis Thomsen, Eva Tind. Pablo Llambias, Rasmus Graff, Christian Bjoljahn, Martin Johs. Møller, Mia Helmer, Rasmus Nikolejsen, Morten Søndergaard, Cia Rinne, Pejk Malinovski, Amalie Smith, Martin Glaz Serup, Paal Bjelke Andersen, Steven Zultanski, Chresten Forsom, Mette Østgaard Henriksen, Janus Kodahl, Majse Aymo-Boot, Peter-Clement Voetmann, Vanessa Place, Ditte Ejlerskov, Gerd Laugesen, Lars Frost, Jesper Lützhøft, Christoffer Ugilt, Troels Ugilt, Gitte Broeng, Sigurd Buch Kristensen, Mads Eslund, Rasmus Halling Nielsen, Anders Abildgaard, Jens Settergren, Harald Voetmann, Johanne Thorup, Kamilla Jørgensen, BMS, Kristina Nya Glaffey, Signe Gjessing, Lise Haurum, Tanja Nellemann Kruse, Lasse Krog Møller, Bue P. Peitersen, Kirsten Juul Nielsen, Emilio Hestepis.

Læg i kurven
Pris: 325 kr
Bogen blev lagt i kurven